Om os + handelsbetingelser

Betingelser, regler og den slags

Om Hififorfolket.dk

Hififorfolket.dk har hjemme i Sønderjylland, hedder Dennis Voss Stensgaard, og bor på adressen Overgade 10, 6500 Vojens. Firmaet blev startet 05.09.2016.

CVR nummer er 37984957, og telefonnummeret er 93 88 82 81. Det er en mobiltelefon, og jeg tager den for det meste. Men jeg foretrækker, at du sender en mail på info@hififorfolket.dk. Her svarer jeg efter max. 2 arbejdsdage. Hvis jeg ikke gør det, så ring og skæld mig ud.

Priser

Alle priser er oplyst inkl. moms og afgifter. Der tages forbehold for, at jeg har kvajet mig ved at indtaste forkert pris eller lagerstatus – men jeg prøver at gøre det rigtigt.

Fortrydelsesret, returret og garanti

Loven siger, at du har 14 dages returret og 2 års reklamationsret, når du køber noget på nettet. Her på Hififorfolket.dk får du meget mere: Du har 30 dages returret, og 2 års fuld garanti på dine varer. Det vil sige, at hvis du har behandlet elektronikken ordentlig, ikke byttet om på plus og minus, ikke hoppet på det eller spildt øl på det, så kan du få det byttet i 2 år efter modtagelsesdatoen, hvis det går i stykker. Det giver tryghed for dig, og det sparer mig for en masse diskussioner – og giver mig gladere kunder.

Skriv på info@hififorfolket, så finder vi ud af, hvordan vi løser problemet. Du må IKKE sende noget retur uden foregående aftale.

Betaling

Der kan betales med de fleste betalingsskort, dog ikke Dankort uden VISA. Hififorfolket er en lille butik, og adgangen til ren Dankort-betaling er meget dyr for sådan en lille butik. Til gengæld har jeg sørget for, at betalingen er sikret med SSL, og jeg kan ikke se dine kortoplysninger, når du taster dem ind her på siden.

Systemet trækker først pengene, når din ordre er sendt.

Du kan læse lidt om her, hvorfor mange små butikker ikke modtager alm. Dankort: www.business.dk/finans/nets-bremser-nye-netbutikker

Har du kun almindeligt Dankort, så skriv på info@hififorfolket.dk, og så aftaler vi en anden metode til betaling. Vælg i så fald “Bankoverførsel og andet”, når du kommer til betaling af din ordre. Bemærk, at denne metode kræver lidt mere tillid til Hififorfolket.dk da du med denne metode ikke er beskyttet af Visa eller Mastercard.

Fortrolighed

Alle personlige oplysninger, der angives på Hififorfolket.dk, behandles fortroligt og anvendes kun til at gennemføre betaling og forsendelse. Oplysningerne er kun tilgængelige for Hififorfolket.dk, og siden er sikret gennem SSL – hvilket du kan se på hængelåsen i din browser.

Levering

Hififorfolket leverer dine varer i hele Danmark til en GLS Pakkeshop, som du selv vælger ved checkud. Jeg bruger pakkeshops, dels fordi det er enklest for mig og billigst for dig, og dels fordi din øl så kastes så lidt rundt som muligt.

Jeg sender normalt dagen efter din bestilling, og altid mindst to gange om ugen.

Prisen for fragt er 29 kroner, uanset mængde. Hvis du bestiller for 499 kroner eller mere, er fragten gratis.

Hvis du er utilfreds, så sig endelig til. Og hvis du er tilfreds, så lad andre vide det, fx på Trustpilot.dk!